Homo sacer-værket præsenteres atter. Det samme gælder Agambens billedbøger (Pulcinella med flere).

Fællesskabstænkningen i 1980'erne. Tiananmen som historiepolitisk bekræftelse på Agambens Homo sacer-filosofi. Det uopretteliges status inden for ontologien.

I løbet af 1970'erne og 1980'erne blev en kunstteoriopfattelse udviklet, der fortsat udgør grundlaget for æstetisk tænkning af kunst: Værkopfattelse i stedet for skønhedsdyrkelse, aflæsning i stedet for oplevelse, dekonstruktion i stedet for skabelse.

Der er et problem ved at diskutere destitution, sådan som den er blevet præsenteret i vores Kafka-antologi, dvs. mest teori og en del støtte til de faktiske opstande med de gule veste i spidsen eller næsten.

Når nu nationalstaterne ikke kan løse flygtningespørgsmålet, der er skabt af den koloniale markedspolitik, som har behersket verden siden opdelingen af de subalterne kontinenter i Berlin 1884-85 efter Pariserkommunens nederlag 1871, hvordan kan nogen så tro, at samme nationalstater skal kunne regulere de klimamæssige og forureningsmæssige følger af 154 års altdominerende kapitalistisk udvikling? Det er akkumulationshensyn, der forhindrer enhver omsorg for den mobile arbejdskraft i verden, dvs.

Et forsøg på at gøre status over undergravende æstetik og etik før angrebskrigene begyndte i hhv. februar 2022 og oktober 2023.

Teksten begynder med J.L. Nancys status i vinteren 1989-90: Hvad var blevet destitueret med Murens fald.  Vinklingen bliver dermed en anden end i Agambens historiepolitiske storværk Homo sacer.

Oversigt: Afgørende begreber præsenteret i forbindelse med teorien om opstandenes betydning.

Teorisituationen før de to angrebskrige, der begyndte hhv. i februar 2022 og oktober 2023.

Testimony, archive, documentation, critique of assimilation, reconsidering an anthropological legacy

Om begivenheden som historisk og kunstnerisk fænomen. Kritik af termen “neoliberalisme".